Hestvæddeløb

Posted on

Hestevæddeløb i Danmark

Danmark har en flot tradition for Hestevæddeløb, der går mere end 100 år tilbage. Trav- og galopløb er de mest kendte og populære former for Hestevæddeløb i Danmark. Her gælder det helt enkelt om at satse på den hurtigste hest eller indgå bets om hvorledes placeringerne i de forskellige løb vil fordele sig. I Danmark er Hestevæddeløb en officiel og tilladt sport og som gammelt landbrugsland, har Danmark en flot og stolt tradition for trav- og galopsport. Det danske marked for hestesport kan nemlig prale af at have fostret den første travbane i Norden i forbindelse med åbningen af Charlottenlund Travbane tilbage i 1891. Allerede dengang tegnede der sig et billede af en rigtig populær sportsgren på det danske marked, og siden er det blevet til en hel række danske trav- og galopbaner samt Danske Spils udbyder Dantoto, der gør det muligt at spille på hestesport online samt at følge løbene live fra skærmen.

Få viden om startlister trav og galop

Du kan finde relevante oplysninger og startlister inden for trav- og galopsport online i forbindelse med de danske Hestevæddeløb. Racing News står for de officielle danske startlister og udbydes af Dantoto, som hører under Danske Spil. Dantoto er en officiel dansk hjemmeside, der udbyder spil og kuponer inden for hestesport, og her finder du desuden en masse relevante informationer såsom startlister trav og galop, guides til hvilke løb du kan spille på samt regler om løb og gevinstudbetaling og så videre.

Få hestesport på din egen tv-kanal

Racing Live er din tv-kanal inden for hestesport og løb. Du kan følge kanalen online hos Danske Spil og Dantoto, eller du kan vælge at føje kanalen til din egen tv-pakke som en særlig kanal kun med hestesport. Online udbyder af Racing Live er altså Danske Spil, mens YouSee, TDC TV, Stofa, Canal Digital og Waoo udbyder Racing Live som ekstra tv-kanal i pakken. Racing Live viser løbene live, og her har du desuden mulighed for at se genudsendelserne senere på dagen.

Følg løbet direkte fra travbanen

I Danmark findes ni travbaner, hvor du har mulighed for at møde heste og ryttere og være publikum til de forskellige løb. Du kan også vælge at købe kupon og placere dine bets hos din lokale travbane, som det helt traditionelt har været brugt i mere end 100 år. Så får du den ægte stemning og autentiske oplevelse med – dog må du forberede dig på en del kø, og så er det danske vejr jo som bekendt lunefuldt, for løbene foregår selvfølgelig i fri luft. Mange kender Klampenborg galopbane og Charlottenlund travbane som er den ældste i hele Norden. Men Danmark har trav- og galopbaner i hele landet.

Udforsk ålborg trav eller hestevæddeløb århus

I Jylland findes en række trav- og galopbaner, her i blandt Racing Arena Aalborg og Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus. Du kan besøge Jydsk Væddeløbs bane i den sydlige del af Aarhus eller besøge dem online, hvor du finder guides til spil for begyndere. Læs blandt andet Travsportens ordbog og få styr på begreberne, før du kaster dig ud i et spil. Racing Arena Aalborg hører til i den nyere del af historien inden for hestesport. Selvom der allerede tilbage i 1930’erne var ønske om at sætte Aalborg på landkortet inden for Hestevæddeløb blev Racing Arena Aalborg ikke åbnet før i 1954, på initiativ fra Aalborgs borgere. Dengang hed banen Aalborg Væddeløbsbane. Som det gjorde sig gældende med åbningen af Charlottenlund Travbane tilbage i 1891 ankom også mere end 10.000 tilskuere ved åbningen af Aalborgs nye arena. Hestevæddeløb var blevet en populær folkesport.

Er du ny spiller? Find de gode begynderguides

Både hos Dantoto og de enkelte baner, der udbyder Hestevæddeløb, kan du finde tips og guides som ny inden for hestesport. Du anbefales af spille på enkle spilleformer såsom Vinder og Plads, der har nemme og simple spilleregler. Spiller du Vinder, er der tale om den helt klassiske spilleform, hvor du ganske enkelt skal satse på en hest og rytter, nemlig vinderen af løbet. Til gengæld er der også kun et enkelt udfald, der vil være det rigtige. I Plads øges dine chancer for at ramme det rigtige resultat, og denne spilleform kaldes også den lettelse måde at vinde på. Du skal stadig satse på en hest og en rytter, du mener vil få et godt resultat, men i Plads er det nok at ramme en af de tre bedste placeringer. Har du placeret dine bets på en hest, der rammer enten første, anden eller tredje pladsen, vil du få gevinst.

Spil på Tvilling, Komb eller Trio

Tvilling og Komb er to spilleformer inden for Hestevæddeløb, der ligner hinanden, og i begge tilfælde er det to heste, du spiller på. Du skal nemlig satse på vinderen samt andenpladsen i et løb. Spiller du Tvilling, skal du blot finde de to hurtigste heste, og du behøver ikke gætte hvordan placeringen mellem første og andenplads fordeler sig. I Komb får du derimod gevinst for at gætte første- og andenplads i rigtig rækkefølge, og altså den rigtige kombination af vindere i løbet. Vil du spille Trio er det lidt sværere. For her skal du dels gætte de tre hurtigste heste, dels forudsige hvordan placeringen fordeler sig disse heste imellem. Indsatsen pr. kombination, du satser, kan sættes ret lavt, for eksempel helt ned til to kroner, når du spiller Trio, således at du kan tilllade dig at satse på flere forskellige kombinationer.

Spil på V4 eller V5

Der findes flere forskellige udgaver af V-spil, der indeholder forskellige kombinationer, du kan satse på. Her bliver spillet en smule mere kompliceret, og det kan være en fordel at have foretaget lidt analyse, før du vælger denne spilleform. I V4 skal du spille med resultaterne i hele fire forskellige løb. Nærmere bestemt skal du finde de fire vindere af på forhånd udvalgte løb, og det kan potentielt give større præmier, da færre spillere vil have alle fire rigtige. Har ingen spillere fire rigtige, kan spillere med tre rigtige få udbetalt gevinsten. V5 er en grad sværere. I V5 skal du – som du måske har gættet – finde vinderne af fem udvalgte løb. Her gælder i øvrigt samme princip om gevinsten, der går videre til fire rigtige, hvis ingen rammer de fem vinderkombinationer.

Spil på varianterne V64, V65 og V75

I varianterne V64, V65 og V75 er dine vinderodds en smule mere nuancerede. Som udgangspunkt skal du prøve, om du kan få alle kombinationerne rigtige – for V64 og V65 gælder det om at gætte vinderne af seks forskellige løb. For V75 skal du finde hele syv vindere i syv løb. I V64 får du dog gevinst både ved seks, fem og fire rigtige vindere, selvom den største præmiepulje selvfølgelig deles mellem dem, der har seks rigtige. I alt har V64 altså tre præmiepuljer. I V65 gælder samme princip, her er det dog kun spillere, der har ramt mellem fem og seks rigtige vinderkombinationer, der får del i præmiepuljen. I V65 er der derfor to gevinstpuljer. V75 er førstepræmien lidt sværere at opnå, idet den kræver hele syv rigtige vindere af syv udvalgte løb. Til gengæld spilles der også om Nordens største præmiepuljer. Her gælder kombinationer mellem syv og fem rigtige som vinderkombinationer, og disse spillere får del i en af de tre gevinstpuljer. V75 er typisk for garvede spillere, der er interesseret i analyse og viden om hestesport og for ægte gamblere.

Få jackpot i Hestevæddeløb

I løb hvor du spiller V75, kan du være så heldig at score jackpot, hvis du i forvejen er blandt vinderne, der har mellem fem eller syv rigtige. Det afgøres på forhånd, om der indgår jackpot i et løb, da jackpot er overskydende puljer fra tidligere løb. Findes der ingen vindere i et løb, går puljen nemlig til et nyt løb, hvilket i alt giver to sammenlagte gevinstpuljer. I V75 kan du være så heldig at få del i gevinstpuljer på hele 70 millioner, hvis det er et jackpot løb, du spiller med i.

Mangler du viden og analyse – prøv en Harry Boy kupon

Hos Dantoto har du mulighed for at spille på de såkaldte Lyn-spil online. Kuponen kan købes hos Dantoto og kaldes en Harry Boy. Når du spiller på Hestevæddeløb med Lyn-spil, er dine bets allerede udfyldt – du behøver derfor ikke at vide noget om Hestevæddeløb, foretage analyser eller bruge tid på at studere startlister, før du spiller på en Harry Boy. Du skal blot vælge, hvor meget du vil satse og udfylde kuponen med navn og beløb hos Dantoto. Lyn-kuponerne er udfyldt med en god blanding af favoritter og outsidere. Du kan desuden spille en variant af Lyn-spil, hvor du udfylder alle de bets, du selv ønsker, og lader resten være udfyldt på forhånd. Med Harry Boy spiller du på løb, der er udvalgt på forhånd.

19 Dec 2017